Danske samlebilleder
Skoleskemaer følger tiden, og derfor giver de et indblik både i reklamer, tendenser og skoletraditioner. Jeg har samlet på disse skoleskemaer, der oftest er blevet smidt væk en varm, ferielovende junidag. Især skoleskemaer i udfyldt stand er spændende. Her er et udvalg. Klik på billedet for at se skemaet i stor størrelse.
På undermenupunkterne til venstre kan man se et udvalg af henholdsvis skoleskemaer fra Richs og fra diverse sparekasser. Især disse har været flittige på skoleskemaområdet.
Allerførst mit eget - godt nok uudfyldte - skoleskema fra 1965. Bemærk stemplet nederst på skoleskemaet. "Renter til 1. april 1963" står der. Min morfar var direktør i Vindelev Sparekasse og jeg fik undertiden de gamle rentetilskrivningsstempler. Mange af mine tryksager og bøger fra dengang fik derfor et passende antal rentestempler.